Nytårstaffel, sæsonstart og anden spændende information
Vestjyllands svæveflyveklub har været i vinterhi - men det betyder ikke, at der ikke har været aktivitet. Foruden at alle flyene har været skilt ad, malet lidt hist og her og anden vedligeholdelse, så har der været masser af plads til kammeratlig hygge.
Nytårstaffel Klubben holdt en nytårstaffel hvor klubbens medlemmer og deres påhæng hyggede med masser af god mad. Dagen startede med, at mændende mødte op til rundstykker, hvorefter der blev delt opgaver ud til folket. Nogle skulle rydde op mens andre skulle lave flæskesteg, sild o. lign.
 Se hvad jeg kan!!
Der blev da også lagt op til en mindre diskussion, hvorvidt der skulle salt i æggevandet. Der var teorier med alt fra, at der skulle være 0,9% salt i vandet, så æggeskallen ikke revner, til at lidt salt i vandet, gør at vandet ikke koger for kraftigt. Der måttes til sidst findes smartphones frem, for at gå på nettet og slå det op - det blev vi ikke klogere af, og æggene revnede.
 Klubben nyder maden.
Til frokost mødte den bedre halvdel op, og nød alt den gode mad. Klubbens vurdering var, jævnfør damernes ansigtsudtryk, at mændende havde lavet maden god nok.
Som aftenen skred hen, steg umoren og hyggen også. Det var alt i alt en god aften, som man sent ville glemme.
Ændringer i bestyrelsen
Til generalforsamlingen blev der enigehed om nogle ændringer i bestyrelsen. Klubbens, nu tidligere, formand Steffen Kousgaard valgte at træde væk fra bestyrelsesposten, hvortil Steen Lund tager denne post. Klubben er glad for det arbejde Steffen Kousgaard har lagt i klubben, og takker mange gange herfor. Steen siger selv, at han med ydmyghed tager i mod denne opgave, og har store visioner for klubbens fremtid. Han har bl.a. et større samarbejde med naboklubberne i tankerne. Han glæder sig til at komme i gang, og det gør resten af klubben også.
Tidligere kasserer Arne Simonsen træder tilbage, hvortil Christian Pedersen overtager denne post.
Sæsonstart Det er desuden blevet vedtaget, at sæsonen starter den 17. marts 2012, hvor de første PFT-flyvninger gerne skulle komme i gang. Vi glæder os til at starte igen, og håber at netop du som læser dette kigger ud - alle er velkommen på pladsen.
|