Om Vesjyllands svæveflyveklub
Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub er en lille social klub, som holder til i et meget naturskønt område ved Ejstrup.
Vi er ca. 25 medlemmer i klubben, og vi flyver hver weekend, hvor vejret tillader det, i perioden fra marts til november. Klubben har været på pladsen i Ejstrup siden 1990, men blev grundlagt i 1985 på flyvepladsen ved Stauning.
Da klubben blev startet, blev den båret frem af nogle få ildsjæle, der lagde utrolig mange timer i det. Efterhånden kom der flere medlemmer til, og klubben voksede sig langsomt større. Efter fire år i Stauning erkendte man, at vejrforholdende ikke var optimale til svæveflyvning, da det var for tæt på vandet. Derfor ville man satse på at flytte lidt længere ind i landet, da termikforholdene var væsentlig bedre. I 1989 besluttede man sig så derfor til at købe en gammel gård, med et passende stykke jord til. 1989 blev derfor et arbejdsår, da der skulle gøres en del ved pladsen, inden den kunne bruges til flyveplads. Der blev igen lagt ufattelig mange timer i dette projekt, og det blev grundstenen for vores dejlige flyveplads, som vi bruger i dag.
Vi har i dag et dejligt klubhus, med tilhørende værksted. Hangaren blev flyttet med fra Stauning, og den bruges stadig til klubben fire svævefly, som står opspændt i den.
Vi har igennem lang tid været mellem 25-30 medlemmer, så vi er en lille hyggelig flyveklub, som ligger meget vægt på det sociale klubliv. Vi har et fantastisk skønt naturområde, som vi ofte gør brug af. Vi har et mindre hytteområde på pladsen, og der er ofte aktivitet i weekenderne, da flere par bruger hele weekender på pladsen. Vestjyllands Svæveflyveklub er med andre ord, en lille hyggelig flyveklub, som er placeret midt i en skøn naturperle. Der er altid plads til flere i vores flyveklub, så læg vejen forbi flyvepladsen, og se de mange muligheder vi byder på.
Formand Steffen Kousgaard
|